Hjemmebanen giver fordele

Fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser fungerer i store træk som den almindelige beskæftigelsesindsats,
men har til huse i bestemte boligområder og har mere tid og fleksibilitet ift. til den enkelte ledige. Det kan hjælpe de ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, men øger ikke andelen af regulært beskæftigede, viser et forsøg med ordningen i København.

Udfordring

Ledigheden i udsatte boligområder er langt større end i tilsvarende danske byområder, og særligt andelen af langtidsledige er højere. Der kan være mange barrierer, der står i vejen for at den enkelte ledige kommer i beskæftigelse,

som for eksempel fysiske og psykiske sygdomme eller manglende sprogkundskaber og netværk. Det stiller andre krav til den kommunale beskæftigelsesindsats end blot at tilvejebringe et passende job.


Løsning

Fremskudte beskæftigelsesindsatser har mange træk tilfælles med den ordinære jobcenterindsats. Der er samme myndighedsrolle, og borgerne har samme rettigheder og pligter. Den fremskudte indsats adskiller sig imidlertid ved at være lokalt placeret i boligområdet med åbningstider nogle dage om ugen, og ved at have mere tid til den enkelte ledige end den ordinære indsats.

Tanken bag den fremskudte indsats er, at møde borgerne i deres nærmiljø og skabe et tilbud med en mere direkte og uformel kontakt til borgerne. Det øger den gensidige tillid mellem den ledige og jobkonsulenterne, og skaber et bedre samarbejde om at få den ledige tættere på arbejdsmarkedet.


Det giver samtidig jobkonsulenterne bedre mulighed for at samarbejde med lokale aktører, hvis borgeren har problemer, som rækker ud over jobkonsulentens arbejdsområde.

De fremskudte indsatser arbejder typisk med relativt svage ledige. Her handler det i første omgang at få de ledige tættere på det almindelige arbejdsmarked ved f.eks. at komme i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik. Forskingen viser, at dette for mange vil være vejen til senere at blive helt selvforsørgende.

CFBU har på baggrund af rapporten ”Fremskudt beskæftigelsesindsats i København” opstillet 5 gode råd til fremskudte indsatser:


1. Indsatsen handler ikke kun om at få ledige i job

Fremskudte beskæftigelsesindsatser arbejder typisk med nogle af de allermest udsatte borgere, hvor fysiske og psykiske sygdomme, manglende sprogkundskaber og netværk er væsentlige barrierer for beskæftigelse. Indsatsen er derfor også mere socialt orienteret, og bør derfor måles på disse parametre.

2. Tilgængeligheden i fokus

Den fremskudte beskæftigelsesindsats bør gøres mest mulig tilgængelig for borgerne. Det handler  både om en geografisk placering tæt på borgernes bopæl og fleksible mødetider, fx gennem en åben rådgivning. Erfaringer fra jobkonsulenterne ved de fremskudte beskæftigelsesindsatser og deres lokale samarbejdspartnere viser, at en del borgere udebliver fra de obligatoriske opfølgningssamtaler på trods af risiko for at blive sanktioneret og miste kontanthjælp. Det kan dels have store økonomiske konsekvenser for den enkelte, og dels er det en udfordring i forhold til at arbejde fremadrettet med borgernes udvikling. Den åbne rådgivning giver samtidig mulighed for at tage mange af borgernes akutte problemer i opløbet, når borgerne uden forudgående aftale kan komme og få hjælp.

3. Tillidsopbygningen er vigtig

Den fremdskudte beskæftigelsesindsats over for udsatte grupper bør organiseres, så der er tid til at opbygge kendskab og tillid i relationen til den enkelte borger. Det kan blandt andet gøres ved at afsætte tid til åben rådgivning og ved at holde flere møder med borgerne, når der sker noget i sagsforløbet, som fx at der kommer nye oplysninger fra eksterne parter. Samtidig er den tillid, der bygges op en fordel i sagsbehandlingen, bl.a. fordi det ellers kan være svært at få udsatte borgere til at tale om, hvilke barrierer de har for at komme i beskæftigelse, som f.eks. vold i hjemmet eller andre tabubelagte emner.

4. Én jobkonsulent til én borger

Fremskudte beskæftigelsesindsatser har en stor fordel i at det er de samme jobkonsulenter, der er tilknyttet de enkelte boligområder og dermed den enkelte borger. Det giver borgeren en helt anden oplevelse af jobcenteret ikke blot at blive behandlet som et nummer i rækken og ikke at skulle starte forfra med at fortælle deres historie til en ny konsulent, hver gang de skal til opfølgningssamtale.

5. Samarbejd med lokale om beskæftigelsestilbud

Den fremskudte beskæftigelsesindsats har en fordel i at samarbejde med lokale aktører f.eks. if.t løntilskudsstillinger og praktikpladser. Især borgere med store sociale og psykiske problemer nyder godt af, at sagsbehandlingen bliver suppleret med tværfaglig sparring og et koordineret samarbejde med de eksterne parter. Samtidig kan den lokale placering understøtte at de forskellige fagpersoner helt konkret tager borgeren i hånden og får afklaret forskellige sager hos hinanden. Det betyder, at borgerne får en mere helhedsorienteret sagsbehandling med større chance for succes.

Virkning

CFBU har evalueret virkningen af fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser i København ift. at få ledige tættere på job. Evalueringen viser, at de fremskudte beskæftigelsesindsatser lykkes med at få flere af de aktivitetsparate ledige i virksomhedspraktik og løntilskud (12 %) end den ordinære beskæftigelsesindsats (10%). Forskning på beskæftigelsesområdet viser, at netop virksomhedspraktik og løntilskud på sigt fører til ordinær beskæftigelse, men eftersom at succesraten kun er lidt bedre for den fremskudte beskæftigelse, er virkningen af de fremskudte indsatser på beskæftigelsesraten for de ledige antageligt mindre.

Samtidig er de fremskudte beskæftigelsesindsatser ikke lykkedes med at få flere ledige direkte i ordinær beskæftigelse end den almindelige indsats i jobcenteret. Fremskudte indsatser har således et vist potentiale ift. at få de udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Indsatserne kan dog ikke forventes på den korte bane at øge den regulære beskæftigelsesgrad for de ledige i de givne boligområder.