Nøglerollen i børnenes liv

Boligsociale helhedsplaner har nogle særlige muligheder for at bygge bro mellem skoler og udsatte forældre. CFBU har samlet en række praktiske eksempler på, hvordan brobygningen kan foregå, så forældrene rustes til at påtage sig deres rolle  ift. børnenes opvækst og skolegang.

Udfordring

Det en udbredt problematik i landets udsatte boligområder, at skolerne har svært ved at engagere sårbare forældre i deres børns skolegang. Forældrene kan være udfordret personligt, socialt og kulturelt, ligesom de selv kan have haft dårlige oplevelser med skolen. Hertil kommer sprogbarrierer eller et generelt manglende kendskab til skolesystemet.

Forældrene er nøglepersoner i deres børns udvikling. Når forældrene engagerer sig og deltager aktivt i deres børns skolegang, har det en positiv indvirkning på børnenes trivsel i skolen og deres lyst til at lære. Der er på den måde behov for – og god grund til – at arbejde med at forbedre forældres forudsætninger for at involvere sig i deres børns skolegang i udsatte boligområder.


Løsning

Mange helhedsplaner med boligsocialt indhold arbejder med at bygge bro mellem skoler og udsatte forældre. Helhedsplanerne har ofte et godt kendskab til forældrene, og det at de ikke har en myndighedsrolle skaber ofte den nødvendige tillid fra forældrenes side - en tillid der er afgørende for at lykkes med de brobyggende aktiviteter.

CFBU har i udgivelsen ”Brobygning mellem forældre og skoler” udvalgt 5 lovende aktiviteter: Forældreundervisning, hjemmebesøg, familieklasser, UU-vejledning og forældrenetværk. 

Det er indsatser med fokus på at møde forældre i hjemmet, bringe forældres ressourcer i spil eller opbygge netværk blandt forældre. Det sker enten målrettet mod enkelte forældre eller for en gruppe af forældre. Selvom indsatserne adskiller sig fra hinanden, er deres fælles udgangspunkt det samme; at engagere forældre i deres børns skolegang.

CFBU har i håndbogen ”Brobygning mellem skoler og forældre” udarbejdet 12 gode råd til vellykkede brobygningsaktiviteter:


1. TILPAS REKRUTTERINGEN: Det er en fordel at gøreklart, hvem du vil tiltrække og tilpasse rekrutteringen udfra det. Du kan overveje, om det er relevant at bruge fleretilgange, eller om indsatsen kræver en mere målrettetrekruttering. Nogle forældre kan rekrutteres via opslagi boligområdet eller tilsendt post, andre mere sårbare forældre skal opsøges derhjemme, rekrutteres gennem øvrige boligsociale arrangementer eller via andre professionelle aktører.

2. SAMMENSÆT EN DYNAMISK GRUPPE: Overveje sammensætningen af forældregruppen. Er ønsket, at forældrene skal lære af hinanden, er det en god idé at sammensætte gruppen, så den består af mere og mindre ressourcestærke forældre.

3. BRYD MED TABUER: Forældre kan opleve det som tabu at udtrykke, at de har udfordringer med børnenes skolegang og behov for støtte. Det kan tage tid og flere samtaler, før forældrene er trygge ved at åbne op og fortælle, at de vil have hjælp. Et hjælpemiddel, du kan bruge, er en guide med neutrale spørgsmål, så forældrene kan sætte ord på deres børns skolegang og fritidsliv. Det vigtige er, at forældrene ser dig som en støtte snarere end at opleve, du er der, fordi de er udsatte.

4. FOKUSER PÅ KULTURFORSTÅELSE: For forældre kan det være svært at afkode, hvordanskolen fungerer, og hvilke forventninger der er til dem.Din indsats kan bygge bro mellem skole og forældre vedat sætte ord på parternes normer, værdier og handlemåder. Et tiltag kanvære at afholde et kursus i kulturforståelse. Her kanforældrene få konkret viden om, hvad det indebærer atengagere sig i deres børns skolegang i Danmark.

5. SKAB EN POSITIV FORTÆLLING OM SKOLEN: Fordomme og misforståelser om skolen er kendetegnende for flere sårbare forældre. Brobygningsindsatser kan bidrage til at skabe mere positive associationer til skolen. Du kan f.eks. facilitere et arrangement, hvor forældrene selv – eller med lærerne – drøfter udbredte fordomme om skolen, så de kan komme dem til livs. Det er med til at afmystificere skolen og giver forældrene en oplevelse af, at de er sammen med lærerne om børnenes udvikling.


6. FOKUSÉR PÅ RESSOURCER: Beboere i de udsatte boligområder kan føle sig stempletsom udsatte og ressourcesvage. Det er derfor betydningsfuldt,at du har fokus på forældrenes ressourcerfrem for deres begrænsninger. En anerkendende tilgang,med fokus på at alle forældre kan noget, er central.Lad forældrene bidrage til indsatsen ud fra de ressourcer,de har, og lad dem vokse med opgaverne. For nogleforældre er det at lave kaffe et stort skridt, mens andre erparate til at påtage sig et større ansvar. Anerkend beggedele på samme vis, så du giver forældrene succesoplevelser.Det opbygger deres selvtillid og derved handlekapacitet.

7. FÅ FORÆLDRENE PÅ BANEN Inddragelse af forældre i brobygningsindsatser betyder, at de i højere grad involverer sig i deres børns skolegang. Inddragelse kan ske på flere måder. Du kan inddrage forældre ved at lade dem komme til orde og blive hørt gennem dialog. Forældre kan også inddrages som undervisere for egne børn, andre forældre og fagpersoner, eller de kan være medskabere af selve indsatsen.

8. SKAB RUM FOR SPEJLING OG ERFARINGSUDVEKSLING: Forældrerollen er for mange sårbare forældre kompliceretog svær at mestre. Forældre kan derfor dragenytte af hinandens måde at være forælder på. Gennemspejling og erfaringsudveksling lærer forældrene af hinandenog styrker egne forældrekompetencer. Ved de gruppebaseredeindsatser er detvirkningsfuldt, at du skaber rammer for, at forældrenekan betragte hinanden i relation til deres børn. Det kanvære deres måde at hjælpe deres børn med skoleting,interagere eller løse konflikter på. I din indsats kan duogså facilitere, at forældrene erfaringsudveksler, rådgiverog hjælper hinanden til at blive bedre forældre.

9. OVERVEJ DE FYSISKE RAMMER FOR MØDET Det fysiske rum har betydning for forældre og deres børns oplevelse, adfærd og læring. Derfor er det værd at overveje, hvor indsatsen finder sted. En tilgang er at være hos forældre i hjemmet. Her møder du forældrene på deres hjemmebane, hvor de er trygge og har lettere ved at åbne op. I indsatser for både fagpersoner og forældre er det en god idé at mødes et neutralt sted væk fra skolen, såsom helhedsplanens lokaler eller en lejlighed i boligområdet indrettet til formålet. Det skaber et mere ligeværdigt og uformelt møde.

10. INDTÆNK HELE FAMILIEN: Mange familier er udfordret på tid i hverdagen. Derforkan det være svært at få dem til at deltage i indsatser.Du kan muliggøre, at forældrene kan deltage ved at laveen indsats, der indtænker og tiltrækker hele familien. Detkan ske på forskellige måder. Du kan sørge for, at der erbørnepasning og/eller aftensmad i forbindelse med indsatsen,eller du kan iværksætte sociale aktiviteter somtrækplaster for hele familien. Det gør det nemmere forforældrene at møde op og bagefter tale om deres fællesoplevelser af indsatsen. Samtidig gør det indsatsenmere uformel, når fokus er på andet end blot skolen.

11. BENYT KREATIV OG HÅNDGRIBELIG FORMIDLING: For sårbare forældre fungerer envejs-formidling og undervisningi form af plenumoplæg sjældent særlig godt.Formidlingen skal hellere være inddragende, kreativ oghåndgribelig. Skab et rum for dialogbaseret læring i indsatsen,hvor forældrene er medskabere i formidlingenog på kreativ vis kan lære af hinanden. Her kan du få forældre til at fortælle om egne erfaringer gennem eksempelvisoptagede videoer, teateroptræden eller ved atlave praksisorienteret gruppearbejde. Når formidlingener mindre teoretisk og i stedet bygger på konkrete erfaringer,bliver skolen mere håndgribelig for forældrene.

Virkning

CFBU har ikke evalueret virkningen af brobygningen, men beskrevet lovende eksempler, der af deltagende projektledere og forældre opleves som givtige. Man kan derfor ikke konkludere noget sikkert om resultaterne af brobygningen, men til gengæld konstatere, at boligsociale helhedsplaner har nogle særlige muligheder for at bygge bro, som få andre aktører ligger inde med.