Stenene ryddes af vejen

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse.
Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer,
inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Udfordring

Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end på landsplan. Her har de ledige ofte en række udfordringer, der står i vejen for at komme i beskæftigelse, såsom et lavt uddannelsesniveau, sociale og familiemæssige udfordringer eller problemer med at mestre hverdagen.


Løsning

For at bringe beboerne tættere på arbejdsmarkedet er der etableret boligsociale job- og uddannelsesvejledninger i en del af de udsatte boligområder.

Her fokuserer jobvejledere på den enkelte lediges situation og de eventuelle problemer, der skal løses, inden vedkommende kan komme i job. Samtidig tilbydes hjælp til bl.a. job- og uddannelsessøgning samt generel introduktion til det danske arbejdsmarked og de forventninger, man mødes med på en arbejdsplads.

De ledige i job- og uddannelsesvejledningerne bliver mødt af en vejleder, der tager sig tid til at høre deres historie og f.eks. kan hjælpe dem med at forstå rudekuverterne fra det offentlige eller finde rundt i systemet.

Den tilgang løser nogle meget konkrete problemer, der står i vejen for at kunne fokusere på job- eller uddannelsessøgning. Samtidig skaber den en gensidig forståelse og tillid mellem den ledige og vejlederen, som er et vigtigt afsæt for at kunne hjælpe de ledige.

CFBU har på baggrund af rapporten ”små skridt mod beskæftigelse” udarbejdet 11 gode råd til boligsociale job- og uddannelsesvejledninger:


1. Vælg den rigtige målgruppe

Brug f.eks. KÅS-tal eller anden statistik til at danne et overblik over de potentielle målgrupper af ledige i boligområdet. Generelt profiterer svage grupper af ledige mest af derammer og metoder, der er mulige at tilbyde i de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger, da disse ofte har udfordringer ud over ledighed, der skal tages hånd om.

2. Etablér et samarbejde med skarpe snitflader til det kommunale jobcenter

Den boligsociale indsats og det kommunale jobcenter har forskellige styrker, og de boligsociale jobvejledninger og beskæftigelsesindsatser kan specielt i forhold til de svageste ledige supplere den kommunale beskæftigelsesindsats med øget fleksibilitet og ressourcer til enkelte ledige. Landsbyggefonden stiller samtidigt krav om, at helhedsplanerne koordinerer deres indsats med jobcenteret, og at der laves samarbejdskontrakter. Når der indgås samarbejde, er det vigtigt, at det afklares hvilke snitflader, der er givtige i forhold til jobcenterets ydelser og tilbud.

3. Skab uformelle rammer for indsatsen

Det er en fordel at etablere den boligsociale job- og uddannelsesvejledning i lokaler, der signalerer et uformelt miljø. Derudover bør man kigge på, om det er muligt at undgå at skabe unødvendige led mellem bruger og vejleder som f.eks. en sekretær eller aflåste døre. Tilbyd så vidt muligt både tidsbestilling og et tidsrum med mulighed for lige at komme forbi. Tidsbestillingen gør det lettere at strukturere arbejdet for vejlederne, og giver øget fokus til den enkelte bruger. Samtidig kræver den dog en planlægning som ikke alle brugere endnu mestrer, hvorfor en kombination af åben vejledning og tidsbestilling er at foretrække.

4. Hav vejledere med både faglige og sociale kompetencer.

Hav fokus på, at de vejledere, der ansættes, udover deres socialfaglige kendskab til beskæftigelsessystemet og de lokale muligheder, er åbne, imødekommende og empatiske. Disse egenskaber er afgørende for at skabe tillidsfulde relationer, der bidrager til succesfulde vejledningsforløb.

5. Lav en rekrutteringsstrategi

Når valget om en målgruppet er truffet, bør man lave en målrettet rekrutteringsstrategi. En række rekrutteringskanaler er her mulige:  Opslag i boligområdet, Sneboldmetoden hvor brugerne fortæller venner og bekendte om vejledningen, rekruttering gennem andre boligsociale aktiviteter, eller rekruttering gennem samarbejdspartnere som f.eks. jobcenteret eller sundhedscenteret.

6. Fokusér på brobygningen

Det er vigtigt at have fokus på brobygning til øvrige aktører og overveje, hvilke andre beskæftigelsesfremmende aktører der kan supplere den boligsociale indsats og dermed hjælpe brugerne. Svage grupper af ledige har ofte svært ved at tage kontakt

til offentlige myndigheder og kender ikke deres muligheder. Hermed bliver job- og uddannelsesvejledningen en unik platform for brobygning til private og offentlige tilbud og de øvrige aktiviteter under helhedsplanen.

7. Skab den tilstrækkelige tid og fleksibilitet

Den boligsociale job- og uddannelsesvejledning adskiller sig fra jobcenteret ved, at rammerne og indholdet i vejledningen ikke er prædefineret af en myndighedsfunktion, men at vejledningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes aktuelle udfordringer, ønsker og drømme. Det kræver at der afsættes tilstrækkelig tid og at indsatsen er metodisk fleksibel ift. brugerne, hvilket skaber bedre betingelser for et godt samarbejde mellem vejleder og bruger med bedre resultater til følge.

8. Husk job- og uddannelsesmålsætningerne

Job- og uddannelsesvejledningens uformelle rammer  og et metodisk udgangspunkt i brugernes ønsker og behov - skaber en potentiel risiko for, at man i vejledningen mister fokus på målsætningen om job- og uddannelse. Det er vigtigt hele tiden at have øje for, at den langsigtede målsætning er at få brugeren i job eller uddannelse.

Dette indebærer også, at sætte grænser for, hvad vejledningen kan bidrage med, og Ikke hjælpe med almene udfordringer i hverdagen med mindre dette er et trin på vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.

9. Skab en fagligt stærk og vidende vejledning

Beskæftigelsesområdet er et lovgivningstungt felt med mange aktører. Hold jer derfor opdateret om andre aktøres tilbud og etablér jævnlige møder med relevante aktører. Her kan parterne opdatere hinanden på organisationernes aktuelle tilbudsportefølje, arbejdsgange etc. Opdel relevante lovgivningsemner imellem vejlederne (hvis I er flere), og sørg for løbende at vidensdele. Oparbejd en systematiseret viden om lokale beskæftigelsesmuligheder f.eks. gennem kortlægning.

10.Inddrag lokale virksomheder

Overvej i samarbejde med jobcenteret, hvordan lokale private virksomheder kan inddrages og være med til at løfte den områdebaserede beskæftigelsesopgave.

11. Dokumentér og få sikret målstyring af jeres indsats.

Landsbyggefonden stiller krav om, at helhedsplaner dokumenterer deres resultater. Resultaterne af jeres indsats gør jer interessante for jeres samarbejdspartnere og gør det samtidig tydeligt for jer, hvornår og hvordan jeres indsats bidrager til at styrke brugernes udvikling. Arbejder I primært med svage ledige, og er før-arbejdsmarkedsprogressioner jeres primære målsætninger, så kan et før-arbejdsmarkedsprogressionsskema være et redskab til at dokumentere de små skridt frem mod beskæftigelse. Et progressionsskema kan derudover være med til at målstyre indsatsen over for den enkelte bruger.

CFBU har på baggrund af undersøgelsen ”Små skridt mod beskæftigelse” udviklet et før-arbejdsmarkedsprogressionsskema, der frit kan anvendes i boligsociale og kommunale beskæftigelsesindsatser. Skemaet kan hentes her. 

Virkning

Tre ud af fire brugere har haft positivt udbytte af vejledningerne, og 40 pct. af deltagerne har opnået et styrket kendskab til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, og næsten lige så mange er blevet bedre til selve søgningen af job og uddannelse. Og det er særligt gruppen af ledige med mange personlige udfordringer udover ledighed, der profiterer af indsatsen.

CFBU’s undersøgelse tyder dog ikke på, at job- og uddannelsesvejledninger formår at få deltagerne i regulær beskæftigelse.

Ser man på de brugere, som var ledige ved undersøgelsens start, er godt en fjerdedel af dem kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Omvendt er der en lige så stor del af de brugere, som var i beskæftigelse eller uddannelse ved undersøgelsens start, der nu er blevet ledige. Forholdsmæssigt er der altså, blandt brugerne af de boligsociale jobvejledninger, lige stor bevægelse ind som ud af ledighed. Det tyder på, at målgruppen har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og at job- og uddannelsesvejledninger ikke rykker nævneværdigt ved dette forhold.