Langtidsledige tilbage på sporet

Beskæftigelsesmentorer bliver brugt til at nå ud til særligt udsatte ledige, der har brug for personlig støtte til at komme videre i livet. Mentorindsatser kan samtidig være løsningen til gruppen af ledige, der blot har brug for et blidt skub eller det rette netværk for at få foden ind på arbejdsmarkedet.

Udfordring

På trods af omfattende beskæftigelsesinitiativer for langtidsledige gennem mange år, er der begrænset viden om, hvordan udsatte ledige finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det problem er særligt påtrængende i udsatte boligområder, hvor en relativt stor del af beboerne har svag tilknytning til arbejdsmarkedet.


Løsning

Boligsociale indsatser har ofte et godt og tillidsfuldt forhold til de langtidsledige beboere, og det giver gode forudsætninger for at hjælpe dem til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Den enkelte langtidslediges problemer består ofte af en kompleks blanding af personlige, familiemæssige eller psykiske forhold, der står i vejen for at komme i beskæftigelse. Her kan en personlig mentor være med til at finde løsninger for den ledige og få hende/ham ud af den passivitet og isolation, der ofte følger med ledigheden. Mentoren kan langsomt hjælpe den ledige tilbage i det almindelige beskæftigelsessystem og f.eks. støtte hende til at holde fast i den kommunale jobtræning. Derfor er en forudsætning for vellykkede indsatser, at mentoren har tilstrækkeligt kendskab til beskæftigelsessystemet til at hjælpe den ledige med at finde det rette sted hen.

Der findes mange versioner af beskæftigelsesrettede mentorindsatser. Et af de koncepter, CFBU har undersøgt, kombinerer mentorindsatsen med praktikforløb og skaber et tæt samarbejde med det kommunale jobcenter.

Fremgangsmåden er, at jobcentret visiterer borgeren til et praktikforløb i den boligsociale indsats, hvor hun/han matches med en boligsocial medarbejder, der fungerer som mentor. Praktikpladsen kan være med til at opbygge selvtillid, den kan benyttes til at afprøve praktikanternes evner gennem konkrete arbejdsopgaver, og den kan give vigtig læring om at indgå socialt på en arbejdsplads.

CFBU har på baggrund af rapporten ”Beskæftigelsesmentorer for voksne” udarbejdet 7 gode råd til mentorindsatser for voksne:


1. Skab overblik over eksisterende ordninger for målgruppen og overvej, hvad målgruppen har behov for og hvordan helhedsplanen kan bidrage. De ressourcer, der indledningsvist anvendes til at skabe overblik, er som regel givet godt ud på den lange bane.

2. Start et samarbejde op mellem jobcenter og helhedsplan, hvor begge parter formulerer og anerkender hinandens styrker og kompetencer på området.

3. Skitsér i fælleskab en klar arbejdsdeling for at undgå parallelle indsatser og sikre, at begge parter hver især udnytter deres respektive kompetencer og styrker.

4. Overvej hvorvidt de boligsociale medarbejdere har de personlige kompetencer, det kræver at være mentor, eller om forcerne i højere grad ligger i at skabe netværk og brobygning til andre relevante aktører.

5. Hav fokus på at skabe gode match mellem mentor og mentee, hvilket er afgørende for en succesfuld mentorrelation. 

6. Overvej hvordan helhedsplanens øvrige aktiviteter kan spille sammen med mentorindsatsen.

7. Skab en mentorkorps, der matcher målgruppens behov. Nogle ledige vil blot have brug for et skub i den rigtige retning vil der blot være, mens andre mere tungtvejende personlige problemer, der stiller større krav til mentoren.

Virkning

Det er vanskeligt at sætte tal på effekten af de beskæftigelsesrettede mentorindsatser i udsatte boligområder, primært fordi fremgangsmåderne for indsatserne er meget forskellige i de forskellige boligområder. CFBU’s kvalitative undersøgelser af indsatserne tyder på, at de har en god virkning for de langtidsledige deltagere. Det er dog usikkert om virkningen varer ved, når den langtidsledige igen skal stå på egne ben, og om det danske arbejdsmarked i sin nuværende udformning i længden kan rumme de udsatte ledige.

Der hersker ikke tvivl om, at indsatsen, mens den pågår, er meget værdifuld for deltagerne, hvor mange for første gang oplever tilstrækkelig tid og rummelighed til at blive hørt og få sat nogle personlige forandringer i gang.