Fuldgyldige medlemmer af det danske samfund

Indvandrerkvinder, der forsørges af deres ægtefælle, har ofte et ønske om at komme i job eller uddannelse, men et lille netværk og ringe kendskab til det danske arbejdsmarked.
En fokuseret indsats kan give den nødvendige viden og hjælp, og få skjulte ressourcer i spil.

Udfordring

Kvinder, der forsørges af deres ægtefælle lever ofte en isoleret tilværelse, har begrænsede dansksproglige færdigheder og lille kendskab til samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Mange har et ønske om at tjene egne penge, få øget deres sociale netværk gennem et arbejde og blive fuldgyldige medlemmer af det danske samfund. 

Samtidig udgør kvinderne en skjult ressource – de udgør ikke en direkte økonomisk belastning for det danske samfund, i det de forsørges af deres mand, men bidrager heller ikke som skattebetalende borgere til den fælles kasse.

Der bor ca. 1800 ægtefællesforsørgede kvinder i de udsatte boligområder, og de udgør derved ca. 2% af de erhvervsaktive kvinder. Andelen er højere end i resten af landet, og der er således god grund til at målrette indsatserne mod udsatte boligområder.


Løsning

Greve Kommune har i boligområdet Greve Nord etableret en beskæftigelsesindsats målrettet kvinder med anden etnisk baggrund, som forsørges af deres ægtefælle. Indsatsen ligner på flere måder de boligsociale job- og uddannelsesvejledninger, hvor kursusaktiviteter for en gruppe kvinder kombineres med en åben rådgivning.

Kursusforløbet omfatter bl.a. sprogundervisning, virksomhedsbesøg og oplæg fra fagpersoner om det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Deltagerne får individuel vejledning og tilbud om at indgå i diverse netværks- og sundhedstilbud som zumba, madklub etc. Endelig lægger kursusforløbet op til brobygning til arbejdspladser via praktik, løntilskud eller uddannelse.

I den åbne rådgivning kan kvinderne løbende henvende sig med personlige, familiemæssige eller andre problemer, som står i vejen for at komme i gang med en uddannelse eller komme i job. Rådgivningen får ryddet nogle sten af vejen og er samtidig med til at give det nødvendige gensidige kendskab og tillid mellem kursusdeltagerne og vejlederne – en tillid, der er afgørende for at lykkes med at ændre kvindernes livsbane.

Et andet afgørende element er rekrutteringen af kvinderne, hvor målrettet hvervning via kvindernes netværk har vist sig at være langt mere effektivt end traditionelle informationskampagner for kurset.

CFBU har på baggrund af rapporten ”De skjulte ressourcer” udarbejdet 10 gode råd til indsatser for ægtefælleforsørgede kvinder:


1. Afdæk målgruppen: Gruppen af ægtefælleforsørgede kvinder har en begrænset størrelse på landsplan. Vi anbefaler, at man forud for igangsættelse af en indsats for ægtefælleforsørgede kvinder grundigt undersøger, hvor stor målgruppen i boligområdet er.

2. Tilpas til målgruppen: Tilpas kursusforløbet til typen målgruppen og undersøg, om andre aktører gennemfører en indsats for målgruppen. De ægtefælleforsørgede kvinder, der har haft ophold i Danmark under tre år, modtager f.eks. en kommunal integrationsindsats. Overvej at vælge en gruppe, der ikke modtager en indsats fra en anden aktør, eller aftal klare snitflader til andre aktører, der også arbejder med målgruppen.

3. Vælg den rette mobiliseringsstrategi: Vælg mobiliseringsstrategi ud fra målgruppen for kurset. Overvej f.eks., hvor meget indsatsens fokus på beskæftigelse og uddannelse skal fylde i mobiliseringsfasen. Husk, at mange ægtefælleforsørgede kvinder også motiveres af andre faktorer. Læg vægt på de motivationsfaktorer, der har betydning for de ægtefælleforsørgede kvinder, I ønsker at mobilisere. Det er desuden fornuftigt at afsætte medarbejdertimer til mobiliseringsarbejdet, da det kan være en ressourcekrævende opgave.

4. Samarbejd om mobiliseringen: Kommunens jobcenter kan med fordel benyttes som mobiliseringskanal. De mere ressourcestærke kvinder kan mobiliseres via breve og brochurer udsendt herfra. Det er samtidig en god idé at opfordre deltagerne til at fortælle om indsatsen i deres netværk. Denne mobiliseringskanal virker for alle typer af ægtefælleforsørgede kvinder. Tilskynd desuden deltagerne til at præsentere andre kvinder, der udviser interesse, for projektmedarbejderne. På den måde kan projektmedarbejderne overtage arbejdet med at skabe en personlig relation til kvinden og opbygge tillid til indsatsen

5. Bland holdet: En blandet deltagergruppe bestående af ægtefælleforsørgede kvinder med forskellige forudsætninger kan bidrage positivt til den indbyrdes læring og skabe en god dynamik. Det kræver dog en bred palet af aktiviteter i indsatsen, så alle deltagere kan få dækket deres behov og opnå udbytte.

6. Placér indsatsen i boligområdet: Det er ofte en fordel at placere indsatsen i selve det udsatte boligområde, hvor en større del af målgruppen er bosiddende. Uformelle rammer med åbne døre og imødekommenhed er samtidigt vigtige elementer i forhold til at skabe tillid hos deltagerne. De ægtefælleforsørgede kvinder lægger stor vægt på de personlige relationer til projektmedarbejderne, som gør dem modtagelige for læring og i stand til at bibeholde fokus på vejen mod beskæftigelse.

7. Tilbyd individuel vejledning: Det er ne god idé at tilbyde helhedsorienteret individuel vejledning i indsatsen, hvor udgangspunktet er den enkelte kvindes interesser og behov. En helhedsorienteret tilgang indebærer, at de ægtefælleforsørgede kvinder får støtte til mere end den konkrete jobsøgning. Særligt de svagere deltagere kan have personlige og helbredsmæssige udfordringer, der skal tages hånd om parallelt med jobsøgningen. Det kræver tålmodighed at opbygge den nødvendige fortrolighed med kvinderne, før de åbner op for deres eventuelle udfordringer.

8. Sammensæt et udbytterigt kursusforløb: Kursusforløb skal skabe rum for, at kvinderne møder andre kvinder i samme situation. Her kan sociale bånd blive knyttet, så deltagerne kan bryde deres sociale isolation. Samtidig bør kurset indeholde en form for danskundervisning, hvor de ægtefælleforsørgede kvinder får mulighed for at forbedre deres hverdagsdansk. Det skaber selvtillid og selvværd og er for mange kvinder det første skridt ”ud i verden”. Samtidig er det en god idé at inkludere udflugter til forskellige arbejdspladser samt uddannelses- og samfundsinstitutioneri kurset. Udflugterne giver kvinderne større samfundsforståelse og konkret indblik i danske arbejdspladser, som bidrager til personlig afklaring.

9. Nedsæt en administrativ styregruppe bestående af teamledere eller fagligeledere, der har ansvar for fagområder af relevansfor indsatsen. En sådan administrativ styregruppekan være med til at sikre effektive beslutningerom retningslinjer og sagsgange i indsatsen.Derudover kan den være bindeled mellem denoverordnede styregruppes beslutninger og projektgruppensudførende arbejde.Ledelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at sikresammenhæng mellem indsatsen, projektmedarbejderenog relevante kommunale afdelinger pårådhuset. Ledelsen bør have fokuspå at tydeliggøre indsatsens arbejdsmetoder ogmålsætninger for de kommunale medarbejderepå rådhuset samt sikre snitflader i arbejdsgangemellem rådhus og den lokale indsats.

10. Tænk indsatsen sammen med den kommunale kernedrift: Specielt to forhold kan bidrage til en større anvendelse af de kommunale styrker i indsatsen. For det første er det en god idé, at den udstationerede medarbejder har været ansat i kommunen forud for projektansættelsen. Dermed har vedkommende personlige relationer til kolleger på kommunen og kender kommunens sagsgange, arbejdsmetoder og kultur. For det andet er det væsentligt at overveje, hvordan den udstationerede medarbejder kan opnå og bibeholde en god kontakt til kommunale kollegaer samt have opdateret viden om kommunale sagsgange og aktuelle tiltag. Medarbejderen kan f.eks. fysisk arbejde en til to dage om ugen på rådhuset.

Virkning

Resultaterne af indsatsen er markante for de deltagende kvinder, der sammenlignet med en kontrolgruppe af ægtefælleforsørgede kvinder, er mere tilbøjelige til at komme i arbejde eller uddannelse. 

58 pct. af deltagergruppen kommer således i arbejde, løntilskud eller uddannelse i undersøgelsesperioden, mens dette kun gælder 37 pct. af kontrolgruppen. Et resultat, der tyder på at fremgangsmåden i Greve Nord med fordel kunne anvendes i flere udsatte boligområder.