Der er sjovere på bakken

Skoler og boligsociale helhedsplaner kan med fordel samarbejde om alternative undervisningsforløb. Idéen er at tage klassen ud af de vante rammer og skabe sammenhold og selvtillid ved at arbejde med et praktisk byggeprojekt. Lokalsamfundets håndværkere inddrages og de ikke-boglige evner styrkes, hvilket også højner trivslen, når eleverne er tilbage i klasselokalet.

Udfordring

Mange børn og unge fra udsatte boligområder oplever en skolegang med dårlig faglig og social trivsel. Det kan der være mange årsager til som f.eks. manglende opbakning fra forældrene, et fritidsliv der modarbejder skolegangen eller manglende boglige evner. Børn og unge, som er skoletrætte, kan have brug for at blive styrket på andre områder end det rent faglige og skolemæssige. Her er det ofte nytteløst at sætte ind med hjælp til lektielæsning og uddannelsesvalg, fordi deres skolemotivation er helt i bund. 

Der skal en anden tilgang til, hvis man skal formå at sætte en positiv udvikling i gang. Erfaringer viser, at aktiviteter, hvor de unge får mulighed for at prøve nogle nye sider af sig selv af og udvikle mere kreative og praktiske kompetencer, styrker de unges tillid og tro på egne evner. Det kan igen styrke deres skolemotivation og smitte positivt af på den boglige undervisning.


Løsning

En af løsningerne er at tage en hel skoleklasse ud af de vante rammer og gennemføre et byggeprojekt, der sætter elevernes praktiske evner i højsædet, og hvor eleverne i fællesskab arbejder frem mod et synligt mål. Et eksempel på dette er projektet ”Bakken” i Charlottekvarteret, Hedehusene, som CFBU har evalueret.

I Charlottekvarteret samarbejdede den boligsociale helhedsplan i 2015 med den lokale folkeskole om et alternativt undervisningsforløb, hvor to skoleklasser i fællesskab skulle udvikle, planlægge og opføre en junglebane kaldet ”Bakken”.

Idéen og arbejdskraften var elevernes egen, men processen blev løbende understøttet af de boligsociale medarbejdere, lærerne og lokale håndværkere, som blev inddraget i projektet. Inddragelsen af de lokale håndværkere satte fokus på fagligheder som håndværk og innovation, hvilket var med til at styrke selvtilliden hos elever med ikke-boglige evner. I efteråret 2015 stod junglebanen klar til indvielse, og eleverne havde fremover et synligt og meget brugbart eksempel på deres fælles indsats.

CFBU har på baggrund af undersøgelsen ”Bakken” udarbejdet 15 gode råd til alternative undervisningsforløb:


1. Lav gode samarbejdsaftaler fra start: Gode samarbejdsaftaler er alfa og omega for et succesfuldt forløb. Planlæg samarbejdet i god tid og styrk det gennem indledende møder. Udarbejd evt. samarbejdskontrakter med timeantal, lærerkoordinering, roller og arbejdsfordeling.

2. Find en balance mellem det velkendte og det nye: Det er vigtigt at finde en balance mellem nye og gennemgående samarbejdspartnere, kendte og ukendte rammer og den samlede undervisningsstruktur i forløbet. For nogle elever er uvante rammer vanskelige at navigere i, og for lærerne kan det være udfordrende at tilpasse deres undervisning til meget løst strukturerede forløb. Frie rammer kræver flere undervisere: Undervisningen udenfor gør, at eleverne nemt kan ”gemme sig”.

3. Integrér forløbet i undervisningen: Forbered eleverne på forløbet og lav opfølgning på forløbet i klassen. Så snart forløbet er slut, kan eleverne hurtigt falde tilbage i de samme gældende mønstre og roller, som de havde før forløbet. Som underviser er det afgørende at have fokus på at fastholde og følge op på elevernes nye oplevelser af sig selv og deres klassekammerater.

4. Formidl den nye viden: Samarbejdet giver såvel lærerne som de boligsociale medarbejdere en ny viden, som kan være brugbar for både skolen og helhedsplanen. Sørg for at formidle og forankre denne viden og læring hos de øvrige medarbejdere i skole og helhedsplan.

5. Øremærk ressourcer og timer til forløbet: Det sikrer, at lærerne ikke har andre arbejdsopgaver undervejs og derfor er fuldt til stede. Desuden vil det medvirke til, at det er de samme lærere, der følger eleverne gennem hele undervisningsforløbet.

6. Overvej grundigt sammensætningen af eleverne: Tænk over, hvordan grupperne inddeles, og hvordansammensætningen udfordrer de gældende socialemønstre produktivt. Eleverne skal hverken være i gruppe med deres bedste venner eller være ved at rive hovederne af hinanden.

7. Hav et anerkendende blik: Pas på med at fastlåse børn og unge ud fra deres baggrund og faglige ressourcer. Tilgå eleverne med et optimistisk og anerkendende syn.

8. Hav fokus på processen: Eleverne skal bl.a. lære at indgå i en demokratisk proces med andre, og at se deres klassekammerater i nogle andre roller end f.eks. ”den dygtige elev” og ”den dovne elev”.

9. Vær åben og loyal over for alle idéer: Giv eleverne forskellige muligheder for at udtrykke sig og komme til orde. Nogle elever har brug for hjælp til at ”føde” og fortolke idéer, mens andre har behov for hjælp til at udfolde idéerne i praksis.

10. Skab et fælles ejerskab til den vindende idé: Det handler om at få skabt et fælles ’vi’ frem for enmasse ’jeg’er’. Dette kan gøres ved, at eleverne i løbet af undervisningsforløbet roterer mellem forskellige idéforslag, så de får et forhold til alle idéer.

11. Skab en rød tråd: En fri undervisningsstruktur kan for nogle elever være meget abstrakt, hvorfor det er en god idé løbende at påpege, hvad formålet med undervisningsforløbet er, så eleverne ikke taber gejsten. Dette kan f.eks. gøres ved at starte hver dag med at vise billeder og/eller modeller af det færdige produkt.

12. Arbejd med ’det udvidede undervisningslokale’: Lad eleverne rykke rundt i klasselokalet, søg andresteder hen på skolen og brug gerne udearealer i detomfang, det er muligt. Det har en god effekt på de flesteelever.

13. Anvend forskellige læringsstile i undervisningen: Elever lærer ikke ens, og fagligt udfordrede elever opleverat lykkes i skolen, hvis der anvendes differentieredelæringsstile. Håndværksmæssige fagligheder,bevægelse, kreativitet og innovation kan f.eks. væremedvirkende til at skabe en fornyet motivation for skoleganghos ellers skoletrætte elever.

14. Hav altid en plan b og c: Ikke alle elever finder interesse ved alle opgaver, og derfor kan det være godt at have andre opgaver i baghånden til at aktivere disse elever. Ved f.eks. at give dem et videokamera i hånden, kan disse elever motiveres på andre måder.

15. Anvend fagpersoner som undervisere: Fagpersoner som undervisere kan bidrage med et andet perspektiv på undervisningen og elevernes kompetencer. Et samarbejde med f.eks. lokalområdets håndværkere kan bidrage til en mere praksisorienteret undervisningsform og på sigt øge elevernes muligheder for at komme i praktik. Derudover kan de boligsociale medarbejdere indgå i samarbejder med journalister, bibliotekarer, lokalhistorikere og andre af lokalområdets aktører med henblik på at øge elevernes viden om deres by- og boligområde.

Virkning

CFBU har før og efter det alternative undervisningsforløb gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne med fokus på den sociale trivsel i klasserne. Resultaterne af projektet er tydelige, bl.a. er markant flere elever glade for at gå i skole, færre oplever ensomhed og flere kan lide deres klassekammerater. 

Interviews med elever og lærere bekræfter at undervisningsforløbet på mange måder har styrket den sociale sammenhængskraft, og der er samtidig enighed om, at særligt de skoletrætte elever har profiteret af forløbet ift. selvtillid og anerkendelse fra deres klassekammerater. Resultaterne under selve forløbet er således tydelige, mens en længerevarende virkning af indsatsen kræver fastholdelse af samarbejdet og den positive gruppedynamik i klasserne.