Mangler I inspiration til, hvordan udsatte beboere inddrages i frivilligt arbejde og hvordan frivillighed kan bruges til at styrke beboerdeltagelsen lokalt og på samfundsniveau? Hvad er ’de gode’ frivilligopgaver og hvordan (gen)rekrutterer og fastholder man frivillige? Hvordan kan lokale organisationer samarbejde om, at inddrage udsatte beboere som frivillige?
Det er spørgsmål, som CFBU forsøger at give svar på til dette webinar om frivillighed i udsatte boligområder. CFBU’s konsulenter Rikke Engly Mygind og Anne Maria Foldgast står for oplæg og facilitering af webinaret.
Webinaret henvender sig til medarbejdere eller ledere fra kommuner, civilsamfundsorganisationer, boligsociale helhedsplaner eller andre, der arbejder i udsatte boligområder.
Arrangementet finder sted på Zoom mandag d. 18. maj kl. 13.00 - 14.15.
2 timer inden webinaret starter modtager de tilmeldte en mail med praktiske oplysninger og et link til webinaret.
Send din tilmelding til nbe@cfbu.dk med dit navn, arbejdsplads og et par linjer om, hvad du gerne vil have ud af webinaret.
Tilmeld dig her