CFBU sætter i denne tid fokus på problematisk skolefravær i udsatte boligområder. I den forbindelse er vi glade for at kunne invitere alle interesserede til en online og gratis fremvisning af teaterforestillingen TAG DIG SAMMEN! – fortællinger om skole og fravær.
Forestillingen er udviklet af teater- og medieorganisation C:NTACT i samarbejde med en gruppe unge, og den giver stemme til en række personlige historier om bl.a. mobning, gruppepres, skolepres og forældrepres.
Tilbuddet gælder alle interesserede, men forestillingen er samtidig tænkt som en opvarmning til CFBUs forestående temadag og workshop om problematisk skolefravær i udsatte boligområder, hvilket du kan læse mere om og tilmelde dig her.
Forestillingen livestreames via YouTube. Når du bestiller en billet, får du tilsendt et adgangsgivende link.
Dato og tidspunkt: Torsdag d. 12. november, kl. 15.00-16.30
Forestillingen er målrettet deltagere på CFBUs temadag om problematisk skolefravær herunder helhedsplaner, skoler, kommuner m.fl., der har interesse i at samarbejde om lokale fraværsproblematikker.
Alle er dog velkomne til at se forestillingen.