Forside › Udgivelser › Hvad betyder ghetto?

Ordet ghetto bruges i dag om boligområder med en høj koncentration af lavindkomstgrupper, etniske og religiøse minoriteter, kriminelle, folk uden for arbejdsmarkedet mv.

Undertiden bruges begrebet ghetto også om højindkomstområder såsom Whiskeybæltet nord for København, måske for at understrege at den sociale segregation finder sted i alle samfundslag.

Ghettobegrebet har i de senere år vundet stigende indpas i den offentlige debat og almindelige sprogbrug.

Men hvor kommer ordet ghetto fra?

Ghettoen i Venedig

Historisk set har ghettoerne været en betegnelse for de boligområder, hvor jøderne var henvist til at bo. Frivilligt eller tvungent.

Etymologisk kan ghetto kan spores tilbage til ordet ghetta eller ghet, som er veneziansk for slagger, et biprodukt fra jernstøbning.

Den 19. marts 1516 besluttede bystyret i Venedig, at jøderne skulle flytte til en ø i byen, Campo Gheto (slaggepladsen, oversat), hvor der tidligere havde ligget et jernstøberi.

Man kan spore jødiske ghettoer næsten 1000 år tilbage (før 1516 hed det selvfølgelig ikke en ghetto), hvor den katolske kirke har ønsket at isolere jøderne af frygt for deres påvirkning af det kristne samfund.

Omvendt har den jødiske befolkningsgruppe været et aktiv for mange byer, da jøderne var dygtige handelsfolk, bidrog med skatteindtægter og via pengeudlån skabte vækst.

Mange byer i f.eks. Frankrig, Italien, Østrig mv. har en jødisk ghetto i større eller mindre målestok; en af de mere bemærkelsesværdige er den jødiske ghetto i Prag fra det 10. århundrede, som i dag er et kulturcenter med jødiske biblioteker og synagoger.

I løbet af 1800-tallet forsvandt de fleste ’tvungne’ ghettoer.

Men da nazisterne kommer til magten i Tyskland i 1939 oprettedes en række nye jødiske ghettoer, hovedsageligt i Polen, hvor jøderne blev samlet, inden de blev deporteret til koncentrationslejrene.

Ghettoen i Warszawa menes at være den største nogensinde med op i mod en halv mio. beboere.

Nazisternes ghettoer blev opløst i 1943, som led i ’Die Endlösung’, og samtlige beboere blev flyttet til koncentrationslejrene med henblik på udryddelse.

Læs mere om ghettoer under 2. Verdenskrig

Historisk har USA haft en markant segregation af de forskellige etniske og religiøse folkeslag, som har slået sig ned i landet. 

Men navnlig opdelingen i hvide og sorte kvarterer har været og er stadig særdeles markant i USA. 

Med afskaffelsen af slaveriet og siden indførslen af borgerrettigheder flyttede mere end syv millioner afroamerikanere over en 60-årig periode til byerne langs øst- og vestkysten for at søge arbejde - hovedsageligt lavtlønnet, manuelt arbejde. 

Tilflytterne samlede sig typisk i boligområder af ringe byggekvalitet. Fattigdom, arbejdsløshed og kriminalitet kendetegnede mange af områderne, som fik betegnelsen ’Den afroamerikanske ghetto' eller 'Den sorte ghetto'.

Man kan hævde, at ghettobetegnelsen til en vis grad har afløst begrebet ’slumkvarter’. Men hvor slumkvarterer var kendetegnet ved ringe byggekvalitet og manglende vedligeholdelse, er de boligområder i Danmark, der refereres til som ghettoer, ofte i god stand.  

I dansk sammenhæng har ghettobegrebet desuden fået en betydelig omfortolkning; oprindeligt dækkede ghettobegrebet over boligområder med en homogen beboermasse (som f.eks. jøder eller afroamerikanere), mens ghettobetegnelsen i Danmark bruges om boligområder med en meget høj grad af etnisk diversitet. Gellerupparken i Århus huser f.eks. op imod 40 forskellige etniske minoriteter.  

Ordet ghetto er i de senere år blevet almindeligt blandt medier og politikere i beskrivelsen af Danmarks socialt udsatte boligområder, mens beboere og personer, der arbejder i det boligsociale felt, foretrækker andre udtryk såsom ’socialt udsatte boligområder’.

Læs: "Ghettoer ramt af fordomme".

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og politidirektør Johan Reimann opfordrede begge i 2010 til, at man undgår ghettobetegnelsen, fordi det stigmatiserer boligområder og skræmmer nye beboere væk.

Læs: "Politichefer: Drop ordet ghetto". 

Ordet ghetto blev taget i officielt brug i 2010, da Socialministeriet offentliggjorde den såkaldte ghettoliste, som i skrivende stund har 26 områder opført.

Ghettolisten opdateres hvert år d. 1. januar, og et boligområder skal opfylde mindst to af tre følgende kriterier:

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.  
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. (Kilde: Socialministeriet).

Læs: "Ghetto - et ord med betydning" af Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet.

Print