Mange udsatte boligområder har en række problemer med unge i den kriminelle risikozone, som ofte ikke kan løses med en almindelig politiindsats.
Derfor har problemorienteret politiarbejde (POA) vundet stigende indpas, viser undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, der har kortlagt og effektmålt POA-indsatserne i Danmark
Fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv. Det indikerer en ny undersøgelse fra CFBU, hvor sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder analyseres.
Undersøgelsen peger på, at de boligsociale helhedsplaner, der målrettet arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, har en positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af sigtelser af 15-17-årige
I en række udsatte boligområder har projekter succes med at få kriminalitetstruede og kriminelle unge på rette spor. Fælles for projekterne er, at de tilbyder de unge et alternativ til gaden, hvor de kan få støtte og vejledning til en mere positiv adfærd.
Mange unge i udsatte boligområder har ikke et fritidsjob. Og det er et problem, da fritidsjob kan have væsentlig betydning for ens uddannelses- og jobmuligheder senere i livet.
Boligsociale beskæftigelsesindsatser nedbringer antallet af beboere på passiv kontanthjælp i udsatte boligområder – især blandt unge og nydanske kvinder. Men det øger ikke beskæftigelsen nævneværdigt.
Effektmålingen af de fremskudte beskæftigelsesindsatser leverer ikke entydige konklusioner. Tal fra de udsatte boligområder viser, at der er sket et fald i antallet af personer på overførselsindkomst på 4,21 procentpoint i perioden 2007-2009. Ser man på enkeltindivider, er det straks sværere at spore en effekt. Jobcentrene peger selv på fordele såsom nærhed til borgerne, øget tillid og synergi med andre indsatser.
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har på vegne af Integrationsministeriet foretaget en nulpunktsmåling, udarbejdet forandringsteorier samt evalueringsklargjort otte hotspotprojekter finansieret af Integrationsministeriets pulje: “Integrationsindsats over for nydanske børn og unge i udsatte boligområder” (Hotspotpuljen).
Landsbyggefonden igangsatte i foråret 2010 en omfattende 6-årig evaluering af de boligsociale helhedsplaner, som gennemføres af SFI i samarbejde med Rambøll. Center for boligsocial udvikling bidrager til evalueringen med en omfangsrig resultatevaluering af hovedindsatserne i samtlige 162 sociale helhedsplaner.
Succesfulde boligsociale indsatser kan ofte tilskrives en vellykket involvering af beboere, frivillige og andre ildsjæle, der med deres kompetencer, viden og virkelyst gør områderne mindre afhængige af hjælp udefra. Men hvordan får boligorganisationer eller kommuner beboernes ressourcer i spil, når de udsatte boligområder skal udvikles?
En række socialt udsatte boligområder i Danmark er plaget af høje kriminalitetsrater, men nogle steder er det lykkedes at knække koden og få skabt betydelige fald i kriminaliteten.
Tid nok til varige forandringer?
Hvorfor er boligsociale indsatser tidsafgrænsede, når problemerne i mange af Danmarks udsatte boligområder tilsyneladende er permanente?
Det gives der svar på i en ny undersøgelse fra Center for boligsocial udvikling, der for første gang analyserer fordele og ulemper ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser.
I Bydelsmødreprojekterne bygger man på de ressourcer, der findes blandt indvandrerkvinder i de udsatte boligområder og lader stærke indvandrerkvinder være formidlere mellem isolerede kvinder og det danske samfund. De metoder, der anvendes i Bydelsmødreprojekterne viser gode resultater, men der er også rum for forbedringer.
CFBU's vidensindsamling om hotspot sammenfatter information om hotspotmodellen og de foreløbige erfaringer fra de aktører, der tager del i arbejdet med hotspotprogrammerne i København og Rotterdam.
Hvad er resultatet af ca. 3.5 mia. kr., der siden starten af 90’erne og indtil 2008 er blevet investeret på Byudvalgsindsatser, Kvarterløft, Helhedsorienteret Byfornyelse, Beboerrådgivere og Byer for Alle og kunne pengene have været brugt anderledes?
Print
