Interview med Asger Aamund
Hvilken udfordring er den største efter din mening?
- Det er for mig at se helt klart integrationsspørgsmålet. Hvis man skal integreres i det danske samfund, så er der nogle ganske enkle ting, der skal være på plads: 1. det er sproget - man skal kunne tale et godt dansk. 2. Man skal have sig en uddannelse og et arbejde og 3. acceptere, at Danmark er en demokratisk retsstat. Mere kan vi ikke forlange. Beboere i de udsatte boligområder kommer fra vidt forskellige kulturelle baggrunde, som de skal have lov at beholde. Når danskere flytter til udlandet, søger de også sammen i kulturelle fællesskaber. Det er naturligt, og det skal man have lov til. Men det må ikke blive til ghettoer.
Hvilke løsninger vil du pege på?
- Mit forslag er, at vi slutter fred med de arbejdsløse indvandrere i sølvbryllupsgenerationen, som har dårlige danskkundskaber og ingen uddannelse. I stedet skal vi fokusere på de unge. Der skal gøres en helt ekstraordinær indsats for at hjælpe de unge indvandrere i gang med uddannelse og arbejde. Vi har ikke råd til at tabe den unge generation på gulvet. Vi kan se, at det er omkring halvdelen af en folkeskoleårgang, der ikke kan læse og skrive ordentligt. Og det er især drengene, der halter efter
Hvordan?
- Vi skal mobilisere virksomhederne og arbejdsgiverne i de udsatte boligområder. De skal motiveres til at tage personer ind, som de strengt taget ikke har brug for. Jeg mener, staten bør oprette en junior-ordning, hvor vi tilbyder at betale halvdelen af den unge lediges løn. Alle virksomheder har nogle projekter i skuffen, som de gerne vil have realiseret eller nogle varer, de gerne vil have solgt, men de har måske ikke råd til ekstra ansatte. Junior-ordningen kunne være en mulighed for både virksomheder og unge ledige. En lignende ordning arbejdede jeg på med Svend Auken under den daværende regering. Det handler om, at virksomhederne skal vise noget samfundssind og bidrage til løsningen af en af Danmarks store udfordringer. Det værste for de unge er, hvis de vitterligt ønsker et job, men bliver afvist pga. deres hudfarve. Det skal vi ikke acceptere som samfund.
- Og så mener jeg, at politikerne må vise noget mod: Vi skal have sat en øvre grænse på 25 procent indvandrere i udsatte boligområder, hvis vi virkelig vil noget med integrationen. Det er igennem interaktionen mellem indvandrere og danskere – i boligbestyrelser, på skoler og i lokalområdet - at integrationen opstår og dermed forudsætningerne for at komme ind på det danske arbejdsmarked.
- Og så skal vi jo heller ikke glemme, at der er en stor andel af etniske danskere med sociale problemer, som man har trængt sammen i de udsatte boligområder. Der er en stor opgave at finde ud af, hvordan vi kan tiltrække flere ressourcestærke til boligområderne.
Hvordan kan Center for Boligsocial Udvikling gøre en forskel?
- Vi skal være i stand til at identificere det, der virker. Kvaliteten og de gode indsatser. Men vi skal også have modet til at kritisere de tiltag, der ikke virker. Der findes et hav af konsulenter, der har snablen nede i de offentlige kasser, Hvis man taler med de lokale projektmedarbejdere, så græmmer de sig over, hvor meget tid de skal bruge på at udfylde spørgeskemaer og deltage i undersøgelser.
- Der mangler en kvalitetsvurderingsfunktion, som frygtløst går ind i det boligsociale felt. For selvfølgelig er der mange ting, der fungerer. Har man været ude og besøge projekterne, som jeg har, bliver det hurtigt tydeligt, at der noget, som fungerer bedre end andet. Der vil være nogen, der ikke lide, hvad vi kommer ud med, men det er en del af det at skabe fremskridt.
FAKTA OM ASGER AAMUND
Født 19. februar 1940
Direktør for Investeringsselskabet A.J. Aamund A/S
Bestyrelsesformand i Bavaria Nordic
Blev af daværende velfærdsminister Karen Jespersen bedt om at indtræde som bestyrelsesformand for Center for Boligsocial Udvikling
