CFBU skal besøge en række boligsociale projekter og institutioner, for at indsamle ny inspiration til danske projekter og programmer, og turen indgår som en væsentlig del af flere af CFBU's projekter i efteråret.

Af Birgitte Mazanti

To pletskud og to missere.

Sådan vil jeg karakterisere de fire anbefalinger i SFI’s kortlægning og evaluering af Landsbyggefondens uddeling af midler til boligsocialt arbejde i perioden 2006-2010. Anbefalinger der forhåbentligt kommer til at spille en rolle i det igangværende arbejde med en ghettostrategi.

Hos Center for Boligsocial Udvikling (CFBU herefter) har vi leveret datamateriale til rapporten og indgået i følgegruppen, og det var derfor med nogen undren, at jeg læste forfatternes fire fremadrettede anbefalinger.

En hurtig opremsning: 1. Pengene til udsatte boligområder skal uddeles i årlige puljer frem for drypvist alt efter politikernes dagsorden og humør. Yderst fornuftigt. 2. Der skal højere grad af kommunalt engagement og forankring i ind indsatsen. Igen enig. Det var været et udtalt ønske blandt boligsociale praktikere i årevis.

En mærkværdig forglemmelse

Men så begynder jeg at undre mig. I tredje anbefaling fremhæver man behovet for et sekretariat, der kan give ”sparring og støtte samt bidrage til faglighed, kvalitet, og evidens i de indsatser, der gennemføres i boligområderne”.  

CFBU har siden 2009 netop ydet denne form for processtøtte til helhedsplanerne i hele Danmark. Jeg erkender, at med blot ti medarbejdere og andre store opgaver, har vi ikke kapaciteten til at hjælpe alle 162 helhedsplaner på én gang.

Der er klart behov for mere rådgivning - især ved selve udarbejdelsen af planerne- , men at SFI overser, at der allerede er rådgivning til helhedsplanerne, virker som en mærkværdig forglemmelse.

Med det blinde øje

I den fjerde og sidste anbefaling får man indtrykket af, at SFI har vendt det blinde øje til.  

SFI fremhæver nemlig, at der bør udarbejdes en skabelon, ”hvor et projekt skal beskrives i forhold til, hvori behovet for en indsats består, hvem målgruppen er, hvilke antagelse der er, om en indsats kan gøre en forskel, hvilke indikatorer der kan anvendes til at måle, om indsatsen har gjort en forskel” osv. 

Akkurat sådan en skabelon er allerede udarbejdet af CFBU på vegne af Landsbyggefonden og implementeret i evalueringen af helhedsplanerne.  

Fra i år er det ydermere et krav fra Landsbyggefonden, at helhedsplanerne udfylder denne skabelon som dokumentation for deres resultater.

Jeg sætter naturligvis pris på, at SFI bekræfter, at der er et stort behov for det arbejde CFBU allerede udfører. Et behov, som måske er større, end CFBU kan imødekomme på nuværende tidspunkt. Men hvorledes SFI har kunnet overse CFBU’s rolle, forekommer mig uforståeligt.

Læs mere om mulighederne for rådgivning hos CFBU her.

Vil du dele dine erfaringer med andre? Og vil du gerne vinde en renommeret pris? Så søg en af årets Integrationspriser.

Kategorierne er:

• En pris for vækst gennem mangfoldighed
• En pris til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner
• En pris til foreninger og organisationer
• En pris til nydanske medarbejdere
• En pris til nydanske erhvervsledere

Tilmelding skal ske inden 10. september 2010.

Prisuddelingen finder sted d. 2. november i Cirkusbygningen, hvor Birgitte Mazanti fra CFBU vil optræde i dommerkomitéen.

Hent invitationen her.

Birgitte Mazanti og medarbejdere fra CFBU’s inviterer alle interesserede til en uformel snak og udveksling af erfaringer på BL’s boligsociale årskonference på Hotel Nyborg Strand d. 31. august til 1. september 2010.  

Vil du have rådgivning?

Center for Boligsocial Udvikling yder gratis rådgivning til praktikere, kommuner og ministerier om boligsociale indsatser. Rådgivningen er baseret på effektmålinger og vidensindsamlinger.  

Center for Boligsocial Udvikling kan f.eks. hjælpe dig med at udforme, styre og evaluere din egen boligsociale indsats eller helhedsplan.  

Besøg CFBUs’s stand i tidsrummet 13.00 til 16.45 tirsdag d. 31. august.  

Læs mere i programmet her.  

Vi glæder os til at se dig

Landsbyggefonden giver nu de sidste helhedsplansmedarbejdere mulighed for at få præsenteret selvevalueringsskemaet, inden de selv skal i gang med at udfylde det. Præsentationen sker ved yderligere to temadage d. 17. august i Comwell i Roskilde og d. 19 august i Comwell i Kolding (invitationen gælder ikke de københavnske helhedsplansmedarbejdere, der får præsenteret skemaet ved en særskilt temadag).  

Se mere om temadagene og tilmelding på boligsocialnet

Se mere om selvevalueringen her

Hør indslaget her (træk markøren frem til 1.02)

Et af svarere er at udnytte de nye muligheder for samarbejder mellem boligselskaber og kommuner, som er skabt ved styringsreformen, der trådte i kraft 1. Januar 2010.

Styringsreformen i praksis

Styringsreformen er bl.a. blevet gennemført pga. de positive erfaringer med organiseringen af områdefornyelserne, hvor det lykkedes af skabe en forpligtende dialog mellem de relevante aktører i stedet for den traditionelle regelstyring parterne imellem.

Men hvordan foregår samarbejdet i praksis? Majken Rhod Larsen fra CFBU holder oplæg for Kommunernes Landsforening ved de to seminarer ”Kommunernes håndtering af styringsreformen for de almene boliger” d. 10. juni i København og d. 15. juni i Horsens.

Læs mere om styringsreformen her  

Desuden kan man læse mere om Lokale- og Anlægsfondens arbejde på deres hjemmeside, www.loa-fonden.dk

Center for Boligsocial Udvikling siger tak til alle de fremmødte for en dejlig eftermiddag og aften.

På forhåbentlig gensyn til vores næste faglige fredagsbar, som kommer til at ligge i efteråret 2010. Nærmere information i nyhedsbrevet og her på hjemmesiden.

- Vi skal forhindre, at de udsatte boligområder bliver isolerede og afsondrede fra resten af samfundet. Det er den største udfordring.

Den udvikling skaber nemlig meget store barrierer både for, at de voksne, børnene og de unge, der bor der, kan bryde med en negativ social arv. De risikerer at blive fastholdt i et liv uden uddannelse og arbejde og for nogle unges vedkommende er der en overhængende risiko for, at de kan ende i kriminalitet. En god blanding både af mennesketyper og etnicitet er at foretrække. Helt konkret skal der også være mennesker i arbejde, som kan være rollemodeller for andre og ikke mindst være det netværk, der ofte er så afgørende for at få et job.

Der skal være unge i uddannelse, og unge med et aktivt fritidsliv, der kan trække andre unge med sig, så vi undgår, at bebyggelser udvikler sig i en ghettoagtig retning.   Derfor må vi - på så mange måder som muligt - bekæmpe tendenser til ghettoisering.

Det er en lang proces, problemerne bliver ikke løst med et snuptag. Vi har allerede gennemført en række initiativer, og vi kommer yderligere til at arbejde længe og vedvarende med disse problemer. Dét er baggrunden for, at vi fortsætter og styrker indsatsen med en ny samlet strategi mod ghettoisering. Og derfor ser jeg også frem til at følge

CFBUs arbejde med at undersøge, hvilke indsatser der med størst effekt bidrager til at skabe en positiv udvikling i udsatte områder.  

Hvilke mærkesager vil kendetegne dit virke på det boligsociale område?

Mindre kriminalitet, flere i uddannelse og arbejde og i det hele taget en udvikling, som bevæger de udsatte boligområder i nærheden af det omgivende samfund. Det er mine mærkesager, og jeg håber også at nå nogle af de mål i min ministertid.

De udsatte boligområder er sårbare på mange måder, men de er det også i den forstand, at der skal så lidt til, en enkelt ærgerlig episode og lidt dårlig omtale, før den møjsommelige indsats bliver sat tilbage. Det ønsker jeg ikke, og derfor må vi skubbe på hele tiden.  

Vi har i en årrække sat massivt ind med en lang række redskaber inden for den sociale og forebyggende indsats – og med massive investeringer i bygningsrenovering. Vi har blandt andet, skabt mere smidige udlejningsregler, så kommuner og boligorganisationer kan styre  beboersammensætningen.   Københavns Kommune har for eksempel indgået en god udlejningsaftale med samtlige boligorganisationerne i hovedstaden, som omfatter alle byens boligafdelinger.

Alle de eksisterende udlejningsregler – både kombineret og fleksibel udlejning – anvendes i en kombination, og det giver rigtig god mulighed for at styre beboersammensætningen. Det er centralt, at de velfungerende afdelinger tager imod boligsøgende med sociale problemer, som jo skal tilbydes en bolig, men samtidig ikke henvises til de udsatte områder. Resultaterne af udlejningsaftalen er positive.

Beboersammensætningen i de udsatte boligområder er blevet væsentligt forbedret de senere år, hvilket bl.a. har resulteret i, at andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er faldet markant. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om alle kommuner er lige gode til at anvende de forskellige udlejningsredskaber.

Derfor har vi sat gang i en undersøgelse af den boligsociale udlejning, som jeg håber, både kommuner og boligorganisationer vil tage godt imod.

Undersøgelsen kan gøre os alle sammen klogere på, hvordan udlejningen af almene boliger kan bidrage til at skabe en positiv forandring.  

Det er fortsat meget vigtigt at arbejde for at forbedre vilkårene for beboerne i de udsatte boligområder. Jeg har netop sammen med forligspartierne bag satspuljen fordelt 140 millioner kroner til en gadeindsats mod hærværk og kriminalitet i udsatte boligområder i 12 af landets kommuner.

Det er en indsats jeg ser meget frem til, blandt andet fordi de hotspot-forsøg - som allerede er i gang i Akacieparken og Sjælør i København – tegner godt. Inspirationen kommer fra Rotterdam i Holland. Her har man helt konkrete erfaringer med, at en områdebaseret kriminalitetsbekæmpende indsats øger trygheden og begrænser kriminaliteten i boligområdet. Både for hotspot-indsatserne og mange andre indsatstyper gælder det imidlertid, at vi ikke helt præcist er klar over, hvad der virker godt, og hvad der slet ikke virker. Det glæder jeg mig til, at CFBU får målt på effekterne, så vi kan skærpe den fremtidige indsats.  

Hvilke forventninger har du til den kommende ghettoiseringsstrategi?

Vi skal koncentrere indsatsen om, hvordan man kan skabe varige forandringer i udsatte boligområder, så parallelsamfund ikke får fodfæste, og så alle byer og boligområder sikrer trygge opvækstvilkår for børn, unge og de øvrige beboere.  

Strategien skal også se på, hvordan man ved fysiske forandringer kan bidrage til at skabe mere attraktive og trygge boligområder. Strategien skal også se på, hvordan boligselskaberne kan danne partnerskaber med det lokale erhvervsliv, der måske kan åbne for nye måder at tackle problemerne på.

Derudover skal strategien se på, hvordan vi fortsat kan udvikle det lokale arbejde med social-, beskæftigelses- og skoleindsatsen, og hvordan vi kan inddrage alle nøgleaktører, herunder ikke mindst de frivillige foreninger og netværk, i indsatsen, så det kan lykkes at skabe forandringer.  

Arbejdet med strategien er først lige sat i gang, og derfor er det for tidligt at være meget konkret. Men i respekt for områderne skal vi bygge videre på de ressourcer og mange gode kræfter, der er i lokalsamfundene, og vi skal tilføre nye ressourcer der, hvor det kan skubbe på en positiv udvikling.

Hvilke forventninger har du til CFBU? 

CFBU skal først og fremmest dokumentere effekten af boligsociale indsatser. Centeret skal undersøge, hvilke boligsociale indsatser der har effekt, og hvilke der ikke har. Jeg glæder mig meget til at følge, hvad centeret kommer frem til af konklusioner. Samtidig håber jeg, at rigtig mange lokale boligsociale indsatser, kommuner og boligorganisationer vil bruge centeret og få glæde af centerets store arbejde. Det er særdeles vigtigt, at CFBU bliver en vidensbank, og samtidig kan CFBU bidrage til, at man lærer om det, der virker, og om hinandens indsatser rundt om i landet.