For kortvarige indsatser i socialt udsatte boligområder
03.11.10
Hvorfor er boligsociale indsatser tidsafgrænsede, når problemerne i mange af Danmarks udsatte boligområder tilsyneladende er permanente? Ny undersøgelse afdækker for første gang konsekvenserne ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser.
I Danmarks udsatte boligområder er der en koncentration af mennesker med sociale problemer. Arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og utilpassede unge med manglende fremtidsudsigter præger hverdagen.
Der er brugt cirka 3,5 milliarder kroner på sociale indsatser siden midten af 90’erne; indsatser, der skal hjælpe beboere i beskæftigelse, øge uddannelsesniveauet, hindre ungdomskriminalitet osv.
Overset problematik
De sociale og forebyggende indsatser udspiller sig indenfor tidsrammer på hhv. fire år for de boligsociale helhedsplaner og seks år for områdefornyelsen.
Center for boligsocial udviklings undersøgelse viser, at denne tidsafgrænsning har en række negative konsekvenser for de boligsociale indsatsers effekt, organisering, forankring og medarbejderforhold.
- Vi håber med denne undersøgelse, at stille skarpt på en problematik, som har været fraværende i den igangværende politiske debat om de udsatte boligområder. Det er et grundlæggende spørgsmål, om der er tid nok til varige forandringer, og om det overhovedet giver mening, at indsatser i udsatte boligområder stopper, hvis problemerne stadig eksisterer, siger Birgitte Mazanti, centerleder ved Center for boligsocial udvikling.
Ulemper ved tidsafgrænsningen
Ansøgninger baseret på upræcis viden om muligheder og problemer i boligområdet
Det er et særligt problem, at lederen af helhedsplanen som hovedregel først ansættes, når ansøgningen er godkendt. Dette giver en væsentligt forlænget opstartsperiode, fordi de nødvendige samarbejdsrelationer i lokalområdet først skal bygges op af lederen eller dennes eventuelle medarbejdere. Endvidere skal dele af helhedsplanen ofte ændres, da den ikke i tilstrækkelig grad er bygget på viden om de faktiske muligheder eller problemer i lokalområdet.
Indsatser består, puljemidler forgår
En del boligområder har så alvorlige strukturelle problemer, at der i en lang periode fremover vil blive opstartet nye boligsociale indsatser, når de gamle ophører. Når den ene indsats afløser den anden, betyder det, at der i projektafslutningen bruges mange ressourcer på få forlænget projektet og ansøge på ny.
Kommuner overtager sjældent indsatser, når helhedsplansstøtte ophører Samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner bliver sjældent stærkt nok. Det skyldes bl.a. kommunernes manglende indflydelse og medejerskab i ansøgningsfasen. En række succesfulde indsatser stopper derfor, når de centrale puljemidler er brugt op.
Jobusikkerhed og videnstab
Tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser resulterer i en udbredt jobusikkerhed for medarbejderne. Der er derfor en fare for at medarbejderne søger andet arbejde inden indsatsens afslutning for ikke at stå arbejdsløse, når indsatsen stopper. Medarbejdernes viden om lokalområdet og dets potentialer, og det netværk de har opbygget i løbet af indsatsen, forsvinder dermed i utide.
Beboere udelukkes fra at formulere helhedsplaner
Tidsafgrænsningen resulterer i, at ansøgningerne sjældent formuleres i sammen med beboerdemokratiet eller med lokal borgerinddragelse, hvilket kan hæmme beboernes ejerskab til indsatsen. Samtidig lader en del boligorganisationer et konsulentfirma stå for ansøgningen pga. tidspresset, hvilket yderligere hæmmer ejerskabet.
Yderligere oplysninger: Birgitte Mazanti, centerleder ved Center for boligsocial udvikling, tlf. 50 89 45 01 eller 28 35 58 85, bma@cfbu.dk
Download Tid nok til varige forandringer?
Besøg Center for boligsocial udvikling på www.cfbu.dk
