Dette nummer af Bedre Bydele er startskuddet til Center for Boligsocial Udviklings nyhedsbrev, der fremover vil præsentere nyheder og indsigt på det boligsociale område.

CFBU havde åbningsreception den 18. september, og centerets 12 medarbejdere er nu i fuld sving med arbejdet.

Hvad virker, og hvad virker ikke. Det er, hvad vi skal undersøge på CFBU. Vi tror ikke på, at der findes én rigtig metode til at løse boligsociale problemer – der findes mange og det afhænger af de konkrete og lokale problemstillinger. Derfor indsamler og videreformidler CFBU de mange forskellige metoder, der anvendes rundt om i landets boligsociale projekter. 

Det første år vil arbejdet hovedsageligt være fokuseret på CFBUs målgrupper og afgrænsede temaer, som er: kvinder, børn og unge, integration, uddannelse, beskæftigelse.

Eksempler på konkrete projekter indenfor temaerne, som CFBU i øjeblikket arbejder med, er evalueringen af Bydelsmødreprojekterne og Hotspots.

Læs mere om Center for Boligsocial Udvikling

Der bliver lyttet, når Asger Aamund taler. Og i medierne har erhvervsmanden igennem årene udtalt sig om alt fra aktiekurser og skattetryk til teaterstykker og litteratur. Senest har han fået sat fokus på det boligsociale område med sine holdninger om integration og det boligsociale arbejde.

I TV 2 Lorry d. 11. oktober fortalte Asger Aamund, hvorfor han har valgt at engagere sig i spørgsmål såsom integration og kriminalitet i udsatte boligområder som f.eks. Vollsmose og Gellerupparken.  

"Grunden til, at jeg blev formand for Center for Boligsocial Udvikling, var fordi (daværende red.) indenrigs- og socialminister, Karen Jespersen, bad mig om det. Det var et borgerligt ombud, som jeg ikke kunne sige nej til. Det er en stor og vigtig opgave", udtaler Asger Aamund.

I det 18 minutter lange interview kan man bl.a høre, om Asger Aamunds meget positive indtryk af Vollsmose og Gellerrupparken, hvor han i oktober var på studietur. Se indslaget via CFBU's hjemmeside

Sats alt på uddannelse og jobs til unge med indvandrerbaggrund. Og lad de midaldrende være i fred. Det var den markante udmelding fra Asger Aamund i avisen.dk d. 16. oktober. Se desuden TV 2 Nyhedernes indslag.

Det var med tilbageholdt åndedræt og forløsende jubelbrøl, da de nominerede fik afsløret vinderne af årets Integrationspriser.  

Hendes kongelige højhed kronprinsesse Mary kastede stjernestøv over arrangementet, da hun stod for selve overrækkelsen af de fem priser d. 20. oktober, og pressen var mødt talstærkt op for dække begivenheden.

Over 700 gæster overværende prisfesten i Cirkusbygningen i København, hvor en munter Jesper Steinmetz, studievært fra TV 2, og sanger Etta Cameraon stod for underholdningen.

Det er ottende år i træk, at Integrationsprisen uddeles. Arrangementet afholdes af Integrationsministeriet og har til formål "at anerkende det succesfulde integrationsarbejde, der foregår rundt om i landet, og at videreformidle alle de gode erfaringer med dette arbejde. Samtidig skal Integrationspriserne skabe en positiv opmærksomhed om integrationen og illustrere bredden i integrationsarbejdet", står der på Integrationsministeriets hjemmeside.

Kvinder der bruger 5 liter klorin om ugen i husholdningen og én politikommisær hvis stærkeste våben overfor kriminelle er empati, viden om lokalområdet og sin personlighed, var blot to af de oplevelser Center for Boligsocial Udvikling fik med sig, da de var på studietur til udsatte boligområder på Fyn og i Jylland.

Fra den 7. til den 9. oktober besøgte CFBUs medarbejdere Vollsmose, Gellerupparken, Kvaglundsparken i Esbjerg, Struer og Sønderbro-sekretariatet i Horsens.

"Studieturen gav et værdifuldt indblik i de mange boligsociale indsatser, der er i gang i mange boligområder landet over. Kontakter blev knyttet, erfaringer udvekslet og forventninger afstemt. Vi takker mange gange for de velforberedte oplæg og spændende rundvisninger", siger Birgitte Mazanti, centerleder for Center for Boligsocial Udvikling. 

Inititativet til Bydelsmødrene er en del af regeringens samlede Kvindeprogram, der løber i perioden 2007-2011. Målet er at dygtiggøre kvinder med indvandrerbaggrund, der bor i udsatte boligområder, så de kan hjælpe isolerede kvinder til at blive mere aktive medborgere i det danske samfund.

Med afsæt i kvindernes egne ressourcer bliver de uddannet i bl.a. danske samfundsforhold, muligheder for job og uddannelse, børneopdragelse, kost og sundhed. Efter endt kursusforløb tager bydelsmødrene på opsøgende hjemmebesøg i deres lokalområde og skaber kontakt med de isolerede kvinder.

Bydelsmødreprojekterne blev søsat i 2007 og 2008. Nogle af bydelsmødrene er under uddannelse, mens andre er færdiguddannede og i gang med det opsøgende arbejde i forhold til isolerede kvinder.

Evalueringen af projekterne forudsætter derfor, at man tager højde for, hvor langt man er nået, bemærker projektleder Klavs Odgaard.

"Det er for tidligt at drage endelige konklusioner om hvorvidt den overordnede målsætning er opfyldt. Det er interessant for deltagerne i projekterne at få kortlagt, hvad de får ud af uddannelsesforløbet. Danner de netværk med andre kvinder, har de en større viden om, hvordan de fremmer deres børns udvikling og integration i det danske samfund?"

De 13 bydelsmødreprojekter fordeler sig i Randers, Århus, Horsens, Esbjerg, Vejle, Holstebro, Hjørring, Frederiksberg, to i Odense og fire København. I Københavns Kommune er man allerede i gang med sin egen evaluering af bydelsmødreprojekter. CFBU koordinerer derfor evalueringen med Københavns Kommune. 

Kriminalitet har en tendens til at samle sig. Omkring et par huse. En gade eller en enkelt opgang. Ofte opfattes hele områder som kriminelle, men forskning viser, at selv i de mest belastede boligområder vil kriminaliteten ofte foregå og gentage sig nogle helt specifikke steder. Der er derfor ved at ske et skift i indsatsen fra kriminelle personer til kriminelle steder. Såkaldte hotspots.

Hotspot er betegnelsen for en boligsocial indsats, der er blevet udviklet i Holland. I det rotterdamske boligområde Spangen har man siden 2002 haft succes med at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden for områdets ca. 13.000 beboere. Med en bredspektret indsats, der omfatter både lovgivere, politi og boligforeninger, har man sat massivt ind overfor misbrugere, pushere og prostituerede.  

Hotspot-strategien har også fundet vej til Danmark; på Sjælør Boulevard og i Akacieparken i Valby, vil man gennem en koordineret indsats mellem bl.a. beboere, skoler, politi, kommune og boligorganisationer imødegå områdernes problemer med kriminalitet og utryghed. 

Hvordan kan hotspot anvendes i Danmark, og hvorledes tegner fordele og ulemper sig i de eksisterende Hotspot-projekter i Danmark og Holland? De spørgsmål vil Center for Boligsocial Udvikling søge at besvare i den kommende tid.

Resultatene vil ligge færdige i februar, og skal inspirere de danske kommuner i deres søgen efter nye instrumenter i indsatsen mod kriminalitet og utryghed i udsatte boligområder. Læs om projektet.  

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING