Kan du måle effekt?
01.02.11
Så er en stilling hos Center for Boligsocial Udvikling måske noget for dig.
Center for Boligsocial Udvikling – CFBU – søger en medarbejder, der er stærk i kvantitative metoder til at evaluere sociale indsatser i udsatte boligområder.
Du skal være metodisk stærk og have evne til at omsætte din viden til evalueringer af konkrete boligsociale aktiviteter og indsatser samt til konkrete anbefalinger, der kan styrke den boligsociale indsats
Om centret
Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet. Centeret ligger i Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune) og ledes af en daglig leder og en bestyrelse.
Der er pt. ansat ti akademiske medarbejdere, en sekretær og to studentermedhjælpere.
Centerets målgruppe er: Ministerier, Landsbyggefonden, almene boligorganisationer, kommuner og boligsociale medarbejdere.
Centerets overordnede formål er at kvalificere og styrke det boligsociale område gennem:
- udvikling af effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsocialt felt. Gennem effektmåling skal centeret kunne dokumentere, hvilke typer af indsatsformer og projekttyper, der har mest effekt, når det gælder løsning af boligsociale problemstillinger.
- systematisk vidensindsamling, der på baggrund af national og international erfaringer med boligsociale indsatsformer, bidrager med ny viden.
- kvalificeret rådgivning og processtøtte til feltets centrale aktører (ministerier, kommuner, almene boligorganisationer og boligsociale medarbejdere), som bygger på den viden, der er indhentet via effektmåling og vidensindsamling.
Vi kan bl.a. tilbyde:
- En stor grad af indflydelse på projektforløbet fra idéudvikling og analysedesign til formidling.
- Et dynamisk arbejdsmiljø
- Mulighed for både at arbejde selvstændigt og i projektgrupper
Du er:
- Stærk i kvantitative metoder
- Har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser og evalueringer – gerne målinger af effekter af sociale indsatser
- Er i stand til at tænke i kreative og pragmatiske løsninger
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Har gode samarbejdsevner
- Kan se og udnytte styrken i andre fagligheder end dine egne Kendskab til boligsociale indsatser er en fordel, men ingen forudsætning.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- At gennemføre kvantitative undersøgelser
- At deltage i det interne metodeudviklingsarbejde
Herudover:
- At deltage i planlægning og udførsel af centerets øvrige opgaver, bl.a. seminarer og vidensindsamlinger
- At rådgive om effektive boligsociale indsatser til centerets målgrupper.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om CFBU på centerets hjemmeside www.cfbu.dk eller du kan ringe til centerleder Birgitte Mazanti på tlf. 50 89 45 01, konsulent Louise Aner på tlf. 50 89 45 04 eller konsulent Frederik Sigurd på tlf. 50 89 45 07.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 2 år. Ansættelses- og lønforhold aftales i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er:
Den 15. februar kl. 12.00
Skriftlig ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante bilag sendes i et dokument enten elektronisk til centerets sekretær Sucie Evye Bino: sbi@cfbu.dk eller pr. post til Center for boligsocial udvikling, Sadelmagerporten 2a, att: Sucie Evye Bino, 2650 Hvidovre.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

