Flere arbejdsløse i Danmarks udsatte boligområder
12.10.10
Den økonomiske nedtur trækker nu Danmarks udsatte boligområder med i faldet. Ifølge Socialministeriet er der sket en markant i stigning i antallet af personer på overførselsindkomst i Danmarks udsatte boligområder.
Det viser den seneste opgørelse over kombineret udlejning, som er en liste over boligområder med særlig mange beboere på overførselsindkomst.
I alt 20 områder blev d. 1. oktober føjet til listen, hvilket bringer det samlede antal op på 45 områder, som kan anvende kombineret udlejning.
Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er i alt steget med tre procentpoint i de 45 på områder på listen, hvilket svarer til 1683 borgere.
Hvem kommer på listen?
Formålet med den kombinerede udlejning er at give kommunerne mulighed for at ændre boligområdernes beboersammensætning ved at tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere.
For at komme på listen over kombineret udlejning skal et boligområde have minimum 1.000 beboere hvoraf 40 pct. er arbejdsløse, eller have minimum 5000 beboere hvoraf 30 pct. er arbejdsløse.
Kun to bruger muligheden
Langt fra alle boligområder på listen har gjort brug af muligheden for kombineret udlejning i den periode loven har eksisteret. Eksempelvis er det ifølge Socialministeriet kun København og Århus, der benytter kombineret udlejning i 2010.
Årsagerne til dette er forskellige; en rundspørge viser, at flere kommuner finder det urimeligt at afvise boligsøgende, når man ikke umiddelbart kan anvise dem en anden bolig.
I flere kommuner kæmper man samtidig med mange tomme lejemål i almene bebyggelser og de deraf manglende lejeindtægter, hvilket modarbejder kommunernes lyst til at afvise boligsøgende på overførselsindkomst.
Kritik af listen
I medierne og offentligheden omtales listen over kombineret udlejning ofte som ’ghettolisten’, underforstået som en opgørelse over Danmarks værste boligområder.
Mange aktører indenfor det boligsociale felt finder ghettobetegnelsen yderst problematisk, fordi den bidrager til en meget negativ opfattelse af boligområderne og er med til at isolere beboerne fra det omkringliggende samfund.
Læs Wikipedia’s definition på ghetto
- Politikere og medier bruger ghetto-betegnelsen fuldstændig uden omtanke. Det er unødigt stigmatiserende og med til at marginalisere de udsatte boligområder yderligere. Jeg vil foreslå, at vi bruger nogle mere positive, fremadrettede begreber som f.eks. udviklingsområder. Ligesom vi taler om udviklingslande i den tredje verden, siger Birgitte Mazanti, centerleder for CFBU.
Se indslaget: Vejleåparken er ikke en ghetto.
Senest har socialminister Benedikte Kiær istemt kritikken over brugen af begreber som ’ghettoer’ og ’ghettolisten’ og sagde i Frederiksborgs Amts avis d. 5. oktober, at ”Det er kun journalister, som kalder listen en ghettoliste”.
Fakta
- I alt huser de 45 boligområder på listen ca. 41.000 boliger og ca. 120.000 borgere.
- I perioden, hvor listen har eksisteret, har i alt 37 boligområder reelt gjort brug af kombineret udlejning i mindre eller større omfang.
- Listen over kombineret udlejning revideres hvert år og offentliggøres på www.ghettoisering.sm.dk d. 1. oktober.
- Hvis den boligsøgende stod på ventelisten før loven trådte i kraft, skal kommunen anvise en anden bolig, men hvis den boligsøgende kom på ventelisten efter loven trådte i kraft, har den boligsøgende ikke ret til at få anvist en anden bolig.
- Det skal vedtages i kommunalbestyrelsen, hvis man vil afvise arbejdsløse boligsøgende i de pågældende boligområder.
